Hvad kan vi hjælpe med?

Kære forælder

Der er SÅ mange ting vi som forældre skal gøre og huske omkring vores børn, unge og voksne med særlige behov og handicap.

De store og mest presserende ting bliver jo håndteret hen ad vejen, hvad enten det går eller ikke går. Men uanset, så er der én vigtig ting som rigtig mange af os ikke når til. Enten fordi tiden og timingen bare aldrig lige er rigtig, eller fordi det næsten ikke er til at overskue eller at forestille sig, at det kan gå godt.

Du har sikkert gættet det, siden du er her på siden – men ja – vi taler om foreningsliv, fritidsaktiviteter, fællesskab og samvær.

Den gode nyhed er, at vi virkelig gerne vil hjælpe. Og ikke bare sådan ‘komme med en masse gode råd til hvad vi syntes du skal gøre’, men vi vil virkelig gerne hjælpe med at finde de rigtige løsninger til præcis dit barn og jeres familie.

Men først skal du vide hvorfor foreningslivet egentlig er så vigtigt. Og det helt korte svar er: Fordi det forbedre dit barns liv dramatisk meget.

Trine 1

Stifter og leder af Specialsport.dk, Trine Ravn, er selv mor til en ung mand med udviklingshæmning – læs hendes fortælling og om baggrunden for Specialsport.dk lige her.

Hvilken forskel gør foreningsliv i hverdagen?

BARNDOMMEN

Alle børn har brug for at mærke fællesskabet. At være med i et fællesskab hvor man mærker at være sammen om noget man syntes er sjovt. 

  • At være ligesom alle andre. Som søskende eller venners børn eller dem på vejen.
  • Oplevelsen af venner. At være savnet, når man ikke er der. At lære de sociale spilleregler i samværet med andre børn. At lære i og af fællesskabet.
  • Et sted uden krav til at være på en bestemt måde, men istedet få hjælp så aktiviteten bliver tilpasset ens forudsætninger, muligheder og behov.
  • At mærke følelsen af succes og mestring! Yes – se mig!
  • At lære at være i en forening og have et fritidsliv. Tænk langsigtet – det er nu vi skal vise vores børn, hvad de skal når de bliver voksne. Sidde hjemme eller være ude med vennerne?

UNGDOMMEN

Alle unge har brug for at spejle sig i andre. At mærke det kendte og det trygge. Det gentagende i rytmen, aktiviteten, vennerne og ens egen succes. Men ungdom betyder også forandring og udfordringer. Her kan foreningslivet også gøre en kæmpe forskel.

  • Et anker, når verden forandrer sig. Skole- og institutionsskift, lærerskift, skilsmisser, når kravene på de andre arenaer bliver større, overgange fra folkeskolen og videre ud i livet. 
  • STU’ens krav om opbygning af bl.a. fritidsliv. Det er i virkeligheden kun få unge der magter at påbegynde læringen omkring et foreningsliv, når man bliver næsten voksen. Det giver ikke mening at vente til STU’en, med at skabe sin fritid udenfor familien.
  • “Sådan er man voksen”. Vi skal vise vejen til det meningsfulde liv, med indflydelse, energi og glæde sammen med venner. 
  • Krav til bostedet eller støttebehovet som voksen. Det kommer ikke af sig selv senere. Der er ikke et bosted eller en sagsbehandler der gør den ekstra indsats for at tilvænne det unge menneske foreningslivet – her er det igen dig som forælder der skal stille krav om en fortsat tilværelse som borger med et aktivt fritidsliv.

VOKSENLIVET

Som voksen skal man finde sig sin faste rytme og daglige liv med indhold og mening. Foreningslivet er fantastisk! Ugentlige træninger. Sommerfest, julefrokost, samvær på kryds og tværs – her er masser af muligheder.

  • Historik og minder. Alle har brug for at ‘gå tilbage i tiden’ – at tale om barndommen og ungdommen og at kende hinanden gennem mange år.  
  • Foreningslivet er et godt sted at træne sine kompetencer. Både helt praktisk og socialt er det vigtigt at blive udfordret på vaner og rutiner, at møde nye problemstillinger der skal løses eller sejre at tage med hjem og fortælle om.
  • Vigtigt med netværk! Og hele tiden at udvide sin omgangskreds. Det er godt både når man gerne vil finde en praktikplads eller forsøge sig med arbejdsprøvning!
  • Frivilligheden vokser med årene. Mange får mod på selv at blive frivillig med årene – det skaber mere meningsfuldhed, stolthed og følelsen af at høre til.

Forskning viser konkret, at der er større sandsynlighed for at

Stoerre sandsynlighed for at

Er du blevet nysgerrig på hvad dine muligheder er her fra?

Find mere information og hjælp nedenfor eller ring på tlf. 61 70 30 60

Sportsmuligheder

Sportsmatching

Fortællinger

Lad os hjælpe

Ring og få en snak med os på tlf. 61 70 30 60 eller tryk og tilmeld dig et sportspraktikforløb. 

Sportspraktikforloeb

Mange forskellige behov, kræver mange forskellige løsninger

Vi hjælper unge indenfor det autistiske spektrum, med udviklingshæmning eller psykiske sårbarheder – og mange andre helt særlige behov – måske der er noget vi også kan hjælpe dig med?

I vores løsningshjul kan du få et overblik over de mange muligheder og løsninger vi arbejder med i Specialsport.dk for at skabe adgang til foreningsaktiviteter for børn, unge og voksne med særlige behov og handicap.